DAT-Schaub

Verdenskendt for høj kvalitet

Danmarks største naturtarmvirksomhed hedder DAT-Schaub. Som det eneste sted i verden uddanner virksomheden tarmrensere og holder det ældgamle håndværk i hævd, så hele verden forbliver velforsynet med pølseskind i højeste kvalitet.

Paulina Vinther er snart færdigudlært tarmrenser fra tarmrenseriet på Danish Crowns slagteri i Horsens.

I fødevarebranchen er kun det bedste godt nok. Derfor er kvalitet et nøgleord for tarmvirksomheden DAT-Schaub, der renser og forarbejder tarme og maver fra grise, køer og får. Størstedelen af tarmene bliver eksporteret, og de bliver brugt til alt fra pølseskind til udvinding af råvarer til blodfortyndende medicin og minkfoder.

Den hånddrevne rensning er helt afgørende for at give de bedste produkter, og derfor er rekrutteringen af nye lærlinge vigtig for, at det kan fortsætte sådan.

”Rensning af tarme kræver menneskehænder, da maskiner ikke kan udføre alle processer, og derfor har vi brug for tarmrensere og tarmrenserlærlinge. Det er dem, der sikrer den høje kvalitet, som DAT-Schaub er verdenskendt for,” siger produktionschef Laurids K. Jensen.

Kvalitet er drivkraften

Som tarmrenserlærling lærer man de forskellige led i forarbejdningen af tarme og maver, som finder sted kort tid efter, at dyrene er blevet slagtet. Og der er ikke så få led. Alene smaltarmene, som man kender bedst fra skindet på en god dansk pølse, skilles først fra de øvrige tarmdele manuelt. Herefter renses de og sendes gennem en maskine, der skiller lagene i tarmene ad, inden de lægges i et kar, hvor blodet trækkes ud af dem, så de bliver hvide og kan bruges til pølser. Til sidst skal de saltes og pakkes, så de kan holde sig, indtil de skal forarbejdes yderligere.

I øjeblikket har DAT-Schaub 42 lærlinge fordelt på syv afdelinger i Danmark. Paulina Vinther er tarmrenserlærling på afdelingen i Horsens. Selvom det var en tilfældighed, der bragte hende ind i tarmrenserfaget, er hun blevet bidt af arbejdet med at forarbejde tarme og maver.

”Det kommer meget naturligt, når man er her, at man vil gøre det ordentligt. Kvaliteten fylder rigtig meget, og det betyder, at vi har mange kvalitetskontroller,” siger Paulina Vinther og fortæller, at de høje krav til kvalitet er en stor motivationsfaktor blandt lærlingene.

”Vi har et rigtig godt sammenhold her, og vi konkurrerer lidt alle sammen om at være de bedste og lave den bedste kvalitet,” siger hun.

Der er dyb koncentration ved alle led i tarmrensningen. Et enkelt uopmærksomt øjeblik kan give uensartede produkter, og det kan få betydning for prisen.
Det er ikke kun smaltarmen, der bruges til pølseskind. Her er det fedtenden fra grisen, der er hylster til en tørret pølse.

Verdenskendte på kvalitet

Den høje kvalitet, der kendetegner DAT-Schaubs produkter, har gjort virksomheden ledende på verdensmarkedet. Mange af produkterne sendes til Sydeuropa, og i Italien bruges svinemaverne blandt andet til bindefars i den populære mortadellapølse.

DAT-Schaub har fabrikker i en lang række lande, og selvom proceduren er den samme, kommer den bedste og ensartede kvalitet fra de danske grise, lyder det fra produktionschef Laurids K. Jensen, der håber, at flere fremover vil kaste sig ud i at blive tarmrenser.

"Tarmrensning er et håndværk som så mange andre fag, og det åbner mange døre til fødevarebranchen. Man kan videreuddanne sig til f.eks. fødevareteknolog, tidsstudieteknikker og leder," fortæller han.

Paulina Vinther har endnu ikke besluttet, om hun vil læse videre.

”Lige nu har jeg fokus på at blive så god som mulig frem mod svendeprøven, så jeg klarer det godt og får gode karakterer,” siger lærlingen.

  • DAT-Schaub blev grundlagt i 1893 i Esbjerg med fire arbejdere. I dag tæller virksomheden ca. 1825 medarbejdere og har 14 datterselskaber i det meste af Europa, USA, Kina og New Zealand.
  • Tarmvirksomheden der oprindeligt hed Schaub og Co. fusionerede med Danske Andelsslagterier Tarmsalg i 1972, hvor forkortelsen DAT blev føjet til navnet.
  • På verdensplan forarbejdede DAT-Schaub cirka 72 millioner tarmsæt i 2014/2015.
  • DAT-Schaub har en omsætning på cirka 3,7 mia. kroner, og størstedelen er eksport.
  • Udover at blive brugt i fødevarebranchen bruges dele af smaltarmen også i lægemiddelbranchen. Man udvinder slim fra smaltarmen, der bruges i det blodfortyndende lægemiddel Heparin.
Saltning er en vigtig del af proceduren for at sikre, at tarmene kan holde sig, inden de skal bruges til produktion af fødevarer.