Mød Nikolaj

For Nikolaj er øl ikke bare noget, man drikker med vennerne. I mange år har Nikolaj interesseret sig for øl, ølbrygning og de mange spændende historier, der ligger bag produktionen af øl - lige fra teoretiske beregninger til gæringsprocesser.

"Det fede ved ølbrygning er, at lige når man tror, man har fundet ud af alt, så er der noget nyt, man kan undersøge. Man kan hele tiden få pirret sin nysgerrighed."

Det bedste fra to verdener

Nikolaj beskriver sig selv som en nysgerrig type, og det var måske netop hans uudtømmelige nysgerrighed, der førte Nikolaj ad nye veje i sit studieliv. I dag står han nemlig som både færdiguddannet civilingeniør i bioteknologi og brygmester. En perfekt kombination, hvis han skal sige det selv:

”Mine studier hang rigtig godt sammen. Det var fantastisk at opleve, hvordan jeg kunne bruge min teoretiske viden fra DTU på brygmesteruddannelsen”, fortæller han.

Øl er ikke bare øl

Som brygmester lærer du alt om øl – både teoretisk og praktisk. For Nikolaj var det en perfekt måde at lære på: ”Vi sad ikke skolebænkene flade, tværtimod så var undervisningen kombineret med bryggeribesøg og opgaver, der krævede, at vi selv var meget hands-on. Det satte jeg meget pris på”. 
Selvom studiet nu er et afsluttet kapitel for Nikolaj, kan han ikke lægge fagbøgerne fra sig:

”Faglige bøger er lige mig. Jeg i gang med at læse en om humle og en om cider”. Studiet har nemlig blot givet Nikolaj lysten til at lære endnu mere.

”Det har helt klar åbnet op for flere uudforskede faglige områder”, fortæller den evigt nysgerrige brygmester og civilingeniør.

Fakta om Nikolaj Hansen

• Bor i København.

• Er nyuddannet civilingeniør i bioteknologi fra DTU og brygmester fra Brygmesterskolen.

• Arbejder som underviser på Brygmesterhøjskolen.

 

Nikolaj drømmer om:

• At blive ved med at få tilfredsstillet sin nysgerrighed.

• At bruge sin faglige viden til noget meningsfyldt.

• At hjælpe andre med at udvikle nye øl.