Bioteknologi

Løs samfundsudfordringer med biologiske løsninger

Store udfordringer inden for eksempelvis sundhed og fødevarer kan løses med biologiske løsninger. Derfor er der brug for dygtige bioteknologiingenører, der kan udvikle løsninger til gavn for os alle.

Vil du være med til at brødføde den tredje verden gennem optimering af fødevareproduktion? Synes du, det er spændende at undersøge, hvordan vi gør kartoflen sygdomsfri for at forøge produktionen? Eller drømmer du mere om at forske i sygdom blandt verdens befolkning? Om at mindske udbredelsen af sygdomme gennem biologiske løsninger? Det kan også være, at du bare gerne vil være med til at give folk en god oplevelse? Måske ved at fremstille en øl, der falder i forbrugernes smag?

 

Med bioteknologi kan du være med til at ændre verden med biologiske løsninger, der kan få afgørende betydning for vores sundhed og miljø. Og så er der plads til at nørde netop dét, som du brænder for. Det er en bred uddannelse, som åbner døre til mange brancher og industrier, så mulighederne er mange og fremtidsudsigterne for videre uddannelse og efterfølgende job er lyse. Som færdiguddannet er der job at hente i både farmaceutiske og biologisker virksomheder samt i industrien – og vil du gå forskervejen, så er både offentlige og private forskningsinstitutioner også interesseret i din viden og dine kompetencer.

Lær om livets mindste byggesten til gavn for hele verden

Hvad end du drømmer om at forbedre vaskepulver, medicin, fødevarer eller noget helt fjerde, så har du lyst til at lære mere om celler og deres kemiske egenskaber. Både om cellernes egenskaber i sig selv og i forhold til deres omgivelser. På uddannelsen vil du studere alt fra molekyler og mikroorganismer til mennesker og miljø. Din hverdag som studerende vil indeholde en masse naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi samt biologiske fag som biokemi, mikrobiologi og molekylærbiologi. Teknologiske fag som procesteknik og procesdesign bliver også en del af din uddannelse. Bioteknologi går på tværs af faggrænser, så hvis du drømmer om en uddannelse, der kombinerer alt det bedste fra både biologi, kemi og ingeniørvidenskab, så er bioteknologi et oplagt valg.

Har du lyst til både at have hovedet i bøgerne, hænderne på tastaturen og kilten på kroppen? Så er uddannelsen til civilingeniør i bioteknologi måske noget for dig.

Forløb

Varighed: 3 år på en bachelorgrad. 2 år oveni på en kandidatgrad.

Praktik: Nej. 

Vigtig viden

Adgangskrav: Gymnasial uddannelse + specifikke adgangskrav.

Økonomi: SU.

 

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så læs mere om uddannelsen her.

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

Tilmeld dig her