Food innovation and health

Forén fødevareindustrien

Med en kandidatgrad i Food Innovation and Health vil du blive rustet til at samarbejde med en bred vifte af aktører i fødevareindustrien om ét fælles mål: At udvikle sunde og velsmagende fødevarer.

Har du en passion for mad og en drøm om at gøre det til din levevej? Har du lyst til at udfordre din egen og andres opfattelse af mad? Drømmer du om at komme samfundsproblemer som dårlig ernæring og fedme til livs gennem udvikling af sunde og velsmagende produkter? Eller måske drømmer du om at udvikle sund kvalitets-fastfood til den travle familie?

Uanset hvad du drømmer om, så har du lyst til at opnå viden om alt fra ernæring, innovation og entreprenørskab til fødevarekemi og gastronomiske principper. Du har lyst til at arbejde innovativt med madkultur, sensorik, måltider og gastronomiske teknikker samt anvende denne viden til at præge fremtidens fødevarer. Du interesserer dig for mad og sundhed og vil gerne arbejde med at udvikle produkter, der falder i forbrugernes smag.

Klædt på til virkeligheden

Uddannelsen er for dig, der vil klædes på til en fremtid i fødevareindustrien. Du ønsker en videnskabelig og anvendelsesorienteret uddannelse, der kombinerer en naturvidenskabelig uddannelse med en sociologisk vinkel og derved giver et bredt indblik i fødevareområdet. Du vil både opnå viden om fødevarers fysisk-kemiske egenskaber, samt hvilke sociologiske faktorer der spiller ind og påvirker vores kost.
Du har interesse i et studieforløb, der i høj grad bygger på gruppearbejde og sparring, så du bliver rustet til en fremtidig karriere, der kræver samarbejde med mange forskellige aktører i fødevarebranchen.

 

Forløb

Varighed: 2 år.

Praktik: Mulighed for praktik.

Vigtig viden

Adgangskrav: Relevant bacheloruddannelse.

Økonomi: SU.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så læs mere om uddannelsen her.

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

 

 

Tilmeld dig her