Food science and technology

Form fremtidens fødevarer

Med en kandidat i Food Science and Technology vil du komme til at boltre dig i alskens aspekter af fødevarer. Dit brede blik for fødevarer åbner dørene både inden for branchen og på tværs af industrier.

Drømmer du om at udvikle fremtidens fødevarer? Måske brænder du for at blive det ’ekstra krydderi’, som ingrediensbranchen har brug for for fortsat at forbedre både processen og kvaliteten af deres endelige produkter? Måske er det særligt mælkeprodukter, der har din interesse? Det kan også være, at det er kvalitetssikringen af produktionen, der lige er dig? Eller hvad med at rådgive bryggerier i hele verden?

Uanset hvad du drømmer om, så har du interesse i at få et bredt indblik i teknologien og naturvidenskaben i og omkring fødevarer. Du har lyst til at lære om fødevarers fysik og kemi og samtidig anskue maden som måltid i kulturelle og psykologiske kontekster. Kort sagt har du mod på at kaste dig ud i fødevarernes mangfoldige verden - hvad enten det angår kvalitet, økologi eller mikrobiologi. Herudover kan du modellere uddannelsen, så den passer til dig og dine visioner. Du kan specialisere dig inden for mejeriteknologi, ølvidenskab eller individuel specialisering, hvor du selv sammensætter fag ud fra egne ønsker.

Blik for fødevarer på tværs af faggrænser

På Food Science and Technology bliver du specialist inden for fødevarer, men du tilegner dig samtidig generelle redskaber, der ruster dig til at arbejde på tværs af industrier og områder. Du lærer eksempelvis om fysiske og kemiske processer, som går igen både inden for fødevarebranchen og eksempelvis medicinalbranchen. Som færdiguddannet er der altså mange muligheder for fremtidige jobs.
Og det er ikke først som færdiguddannet, at du stifter bekendtskab med arbejdslivet uden for universitetets mure. I løbet af uddannelsen er der rig mulighed for samarbejde med virksomheder, så du får erfaring med at anvende din viden i praksis og samtidig skaber grobund for gode netværk.

 

Forløb

Varighed: 2 år.

Praktik: Mulighed for praktik.

Vigtig viden

Adgangskrav: Relevant bacheloruddannelse.

Økonomi: SU.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så læs mere om uddannelsen her. 

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

 

 

Tilmeld dig her