Food technology

Fremtidens fødevarebranche har brug for dig

Når fødevarebranchen skal møde globale markedskrav, styrke konkurrenceevnen og imødegå krav om bæredygtighed og social ansvarlighed, har den brug for fødevareteknologer.

Drømmer du om at arbejde med fødevareproduktion, enten i en virksomhed eller i industrien? Vil du gerne arbejde med kvalitet, sikkerhed og fremstilling af nyt og bedre udstyr både i Danmark og internationalt? Måske brænder du mere for offentlig eller privat forskning, udvikling eller rådgivning inden for mad? Mulighederne er mange, så længe du har lyst til at blive en af fremtidens førende eksperter i fødevarebranchen.

Den traditionelle fødevareproduktion oplever nemlig i disse år, hvordan nye teknologier i stadigt stigende grad indarbejdes i produktionen af fødevarer. Derfor er fødevareindustrien på udkig efter eksperter inden for madvidenskab og fødevareteknologi. Nu og i fremtiden. Med en kandidatuddannelse i Food Technology vil du blive lige præcis den ekspert, fremtidens fødevareindustri har brug for. Du vil lære at udvikle fødevareprodukter ved hjælp af avancerede teknologier, og du vil vide, præcis hvordan industrien imødekommer forbrugernes krav om sunde og sikre fødevarer, hvor der er fokus på både bæredygtighed og etik.

Fleksibilitet, fødevarer og forskning

 

Kandidatuddannelsen i Food Technology er engelsksproget og mikser det biokemiske fagområde med det ingeniørvidenskabelige. I løbet af din studietid vil du få dybtgående færdigheder i alt fra analyse til design og udvikling af teknologier og processer, der kan sikre sunde og kvalitetssikrede fødevarer i den moderne produktion. Du skal have mod på at dykke ned i fødevarevidenskaben og blive klogere på ledelse og kommunikation – men også mikrobiologi, biokemi, fysik, kemi og teknik.
Du skal sætte pris på et fleksibelt studieforløb, hvor du tilrettelægger din uddannelse efter lige netop dine ønsker, evner og drømme for fremtiden. Og mulighederne er da også mange. Du kan blive alt lige fra produktudvikler, projektleder eller rådgiver til kvalitetskontrollør. Er du mere til at arbejde med innovative processer og forskning og udvikling, så er der også rig mulighed for det.
 

Forløb

Varighed: 2 år.

Praktik: Nej.

Vigtig viden

Adgangskrav: Relevant bacheloruddannelse.

Økonomi: SU.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så kan du læse mere om uddannelsen her. 

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

 

 

Tilmeld dig her