Human nutrition

Kom livsstilssygdomme til livs

Med denne uddannelse kan du opnå ekspertviden om kost, ernæring og sundhed, som du kan bruge i kampen mod livsstilssygdomme. Du kan være med til skabe udvikling i samfundet og livskvalitet for den enkelte borger.

Vil du være med til at udvikle initiativer, der kan løse samfundets kostrelaterede sundhedsproblemer? Drømmer du om at komme fedme til livs i Danmark? I hele verden? Om at rådgive og hjælpe folk med diabetes? Eller om at undersøge, hvorvidt man kan spise sig fri for kræft, blodpropper, allergi og andre sygdomme? Det kan også være, at du er bidt af tanken om at udarbejde kostkampagner? Eller om at medvirke til udviklingen af fremtidens fødevarer og kosttilskud? Mulighederne er mange for en kandidat i Human Nutrition.

Én ting er sikker: Vores kost har afgørende betydning for vores sundhed og sygdom, så uanset hvad du brænder allermest for, så har du lyst til at blive klogere på kost og på ernærings- og sundhedsvidenskabelige principper, metoder og redskaber, der kan bane vejen mod en sundere fremtid.

Klog på kost over hele kloden

Human Nutrition er en engelsksproget uddannelse, hvilket giver dig gode muligheder for at rejse ud i verden og få sat din viden i et internationalt perspektiv. Livsstilssygdomme som fedme og diabetes vil ifølge undersøgelser blive den største globale sundhedsudfordring i fremtiden, så det er et oplagt studium for dig, der drømmer om en international karriere. Drømmer du om en fremtid i Danmark, opnår du ligeledes kompetencer, der kan anvendes både nationalt og lokalt. Hvis du ydermere sætter pris på en kobling af forskellige undervisningsformer som forelæsninger og seminarer samt praktiske øvelser, projektarbejde og gruppearbejde, så er du på rette hylde med kandidatuddannelsen i Human Nutrition.

 

Forløb

Varighed: 2 år.

Praktik: Mulighed for praktik.

 

Vigtig info

Adgangskrav: Relevant bacheloruddannelse.

Økonomi: SU.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så læs mere om uddannelsen her.

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

 

 

Tilmeld dig her