Industrioperatør

Har du en fidus for fejlfinding?

Som industrioperatør lærer du at se produktionen i sin helhed. Dit store overblik sikrer dig en karriere i et hav af brancher i hele verden – så længe der er maskiner og anlæg, er der brug for dig.

Har du fornemmelse for flow og fejlfinding? Brænder du for at styre et moderne højteknologisk industrianlæg? Drømmer du om at arbejde med produktion i en virksomhed, der producerer fødevarer? Eller måske er det tanken om en hverdag med teknik og IT-styrede maskiner, der tænder dig? Mulighederne er mange for en uddannet industrioperatør, og du kan specialisere og udvikle dig inden for netop den branche, du brænder allermest for, hvad enten det er inden for møbler, tekstil, medicin, elektronik eller fødevarer.

Uanset hvad der driver dig, så har du lyst til at lære, hvordan du planlægger og kvalitetssikrer en produktion, og hvordan du betjener produktionsanlæg i praksis. For at kunne levere produkter af høj kvalitet er det alfa og omega for en virksomhed, at maskinerne kører optimalt - Som industrioperatør bliver det dit ansvar. Produktionsflow og fejlfinding bliver dine spidskompetencer, og samarbejde og nye udfordringer bliver en stor del af din hverdag. Lyder det fristende? Så er uddannelsen som industrioperatør måske noget for dig.

Fra teoretisk viden til teknisk snilde

Uddannelsen til industrioperatør er for dig, der ønsker et studieforløb, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Uddannelsen byder både på skoleforløb og praktik, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt i en virksomhed. Du får en bred indsigt i, hvordan en virksomhed fungerer, og du får mulighed for at skabe din egen uddannelse ud fra dine interesser – både herhjemme eller i udlandet.
Har du lyst til at lære om alt fra planlægning og produktionsforhold til IT, sikkerhed og miljø? Og har du mod på en fremtid inden for et område, der er i konstant udvikling og kræver hurtig omstilling? Så uddan dig til industrioperatør.

 

Forløb

Varighed: 2 år og 6 måneder - 3 år og 2 måneder.

Praktik: Ja.

Vigtig viden

Adgangskrav: 9./10. klasse eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik.

Økonomi: SU og elevløn.

 

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så læs mere om uddannelsen her.

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

Tilmeld dig her