Husdyrvidenskab

Vær med til at forbedre dyrs velfærd

Med bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab kan du være med til at slå et slag for dyrevelfærden og blive ekspert i dyr i forhold til både biologi og samfund.

Har du produktionsdyr, heste og kæledyr på hjernen? Er dyrene og deres trivsel din mærkesag, og brænder du for at forbedre dyrevelfærden i ind- og udland? Synes du, at dyrenes trivsel i forbindelse med eksempelvis mælke- og kødproduktion er spændende og vigtig? Vil du have en bred ekspertviden indenfor området, som både omhandler cellebiologi, kemi og dyreetik? Så er en bacheloruddannelse i husdyrvidenskab lige noget for dig.

Med en uddannelse i husdyrvidenskab gør du en forskel! Som studerende får du en indgående viden om raske dyr. Det gælder alt lige fra fysiologi og genetik over dyrevelfærd og ernæring til træning af dyr. Du får samtidigt en viden om, hvilken betydning dyr har i forbindelse med mennesker, samfund og miljø. Til sammen ruster det dig til fx at rådgive alt landbrugssektoren til forskningsinstitutioner og NGO’er i håndtering af dyr og dyrevelfærd.

På husdyrvidenskab dufter der både af stald og bøger

Fra første dag på studiet er sunde dyr i fokus. Du vil både møde dem i den forskningsbaserede undervisning og ude i virkeligheden, hvor du får lov at arbejde med din viden i praksis. Undervisningen på husdyrvidenskab består nemlig af en kombination af forelæsninger, øvelser, projektarbejde og ekskursioner. Som studerende vil du have en del af undervisningen på universitets gårde, og du vil besøge steder som dyreinternater, produktionsbesætninger, akvarier og zoologiske haver.  

Forløb

Varighed: 3 år.

Praktik: Nej.

Vigtig viden

Adgangskrav: Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav.

Økonomi: SU.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så læs mere om uddannelsen her.

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

Tilmeld dig her