Jordbrugsøkonomi

Se fødevarebranchen med økonomiske briller

Der er brug for mennesker, der har det store overblik, og som kan jonglere med både det økonomiske, juridiske og politiske perspektiv på fødevarebranchen.

Tænker du nogensinde over, hvor meget økonomi, politik og jura, der egentlig er i spil i fødevarebranchen?
Fremstillingen af mad og fødevarer har en stor samfundsmæssig betydning. En øget fødevareproduktion kan påvirke eksporten, virksomheder og velstanden i et land positivt, men omvendt lægges der samtidigt pres på naturens ressourcer. Jordbrugsøkonomer kan derfor bruge deres kombination af viden inden for økonomi og fødevarer til at gøre en forskel og biddrage til at løse nationale og internationale problemstillinger. Rejsen fra jord til bord er lang, og som jordbrugsøkonomistuderende bliver du ekspert i de samfundsmæssige forhold, som er vigtige for, hvordan mad- og fødevarebranchen fungerer. 

Vil du være ekspert i den del af fødevarebranchen, som man ikke kan smage på? På bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi får du et særligt kendskab til de økonomiske forhold i landbrugs- og fødevarebranchen i Danmark og i EU. Samtidigt får du et indblik i emner som klima, miljø, verdenshandel, globalisering og økonomisk udvikling i ulande. Tilsammen ruster det dig til et job som rådgiver eller konsulent i en privat virksomhed eller NGO, et råd eller et ministerie, til en karriere i den finansielle sektor eller til et job som økonom i EU.

Madglade økonomer

Mad og økonomi hænger tættere sammen, end du måske tror. Som jordbrugsøkonomistuderende får du først og fremmest viden om de økonomiske forhold, som er nødvendige for at kunne forstå og analysere både verdensøkonomien og fødevarebranchen. Derudover bliver du klog på, hvilken vigtig rolle både jura og politik spiller i forhold til eksempelvis globalisering, verdenshandel, fødevarepolitik og miljø. Undervisningen har fokus på, at de økonomiske teorier skal kunne anvendes på praktiske problemstillinger. Derfor er cases, øvelser, projektarbejde og virksomhedsbesøg integreret med mere traditionelle forelæsninger. I projektarbejdet får du mulighed for at arbejde med de problemstillinger, som du brænder for. Tilsammen får du en anvendt økonomisk uddannelse inden for fødevarer, miljø og udvikling, der ruster dig til at være med til at løse morgendagens udfordringer.  

Forløb

Varighed: 3 år

Praktik: Nej

Vigtig viden

Adgangskrav: Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav

Økonomi: SU

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig, så læs mere om uddannelsen her.

Lad os fodre dig med nyt!

Vil du holdes opdateret om uddannelser og karriere i fødevarebranchen? Og nyt om Food Careers?

Giv os din kontaktinfo, så sørger vi for resten.

Tilmeld dig her